Hvis vi skal genanvende plast, kræver det samarbejde på tværs af værdikæden

Samarbejde, videndeling og fælles indkøbskriterier er vejen frem! Det er erfaringen midtvejs i ‘Materialestrømsprojektet’, der gennemføres på Aarhus Universitetshospital (AUH) som en del af Region Midtjyllands brede indsats inden for Cirkulær Økonomi.

Vanskeligt at genanvende plast i medicoindustrien

Materialestrømsprojektet har fokus på de 3-400 tons meget ren emballageplast, der kan udsorteres fra en samlet årlig mængde affald på ca. 3.200 tons på AUH. Udfordringen er, at der er mange krav til funktionaliteten af emballageplast i medicoindustrien. Emballagen skal både sikre, at produktet når sikkert frem til patienten – altså bevarer steriliteten – og beskytte ofte meget dyre produkter som f.eks. implantater, der skal ind i patientens krop. Det betyder, at der ofte er tale om meget sammensatte typer plast, som er vanskelige – for ikke at sige umulige – at genanvende.

Bedre dialog på tværs af værdikæden

Vi valgte derfor hurtigt at gå i dialog med vores leverandører, som langt overvejende er globale medicovirksomheder. Da vi startede dialogen i begyndelsen af 2017, var den cirkulære dagsorden ret ny i den internationale medicoindustri, og der manglede nærmest et ‘fælles sprog’ for at kunne kommunikere på tværs af værdikæden. Men der manglede også helt basal viden om effekterne af de valg en virksomhed træffer for andre virksomheder i værdikæden.

F.eks. kan et ‘forkert’ valg af etikette på en plastflaske betyde en halvering af genanvendelsesværdien i kr. af en plastfraktion. Hvis prisen bliver halveret på genanvendelse af plasten, bliver det økonomiske incitament til at indsamle med henblik på genanvendelse også reduceret, og det bliver sværere for alle senere led i værdikæden at få en positiv businesscase på genanvendelse af plast.

I den dialog vi nu har udviklet, ikke kun med vores direkte leverandører, men også med deres underleverandører og andre aktører som f.eks. affaldsselskaber og den Europæiske Brancheforening for Plast Genanvendere (PRE), bygger vi nu en fælles viden og forståelse op på tværs af værdikæden. Med afsæt i eksisterende designguidelines for husholdningsemballage, tager vi nu fat på udviklingen af fælles designguidelines for plastemballage til medicoindustrien. På sigt vil det betyde, at større dele af plastemballagen vil kunne genanvendes.

Fælles indkøbskriterier i den offentlige sektor vil øge incitamentet

Det er ikke omkostningsfrit at udvikle nye emballager, der kan genanvendes – og slet ikke inden for medicoindustrien, som i forvejen har høje omkostninger til bl.a. produktgodkendelser. Men heldigvis rykker plast emballageindustrien rigtig hurtigt i disse år, både de helt store og nogle af de mindre, i forhold til at udvikle nye emballager, der er lettere at genanvende.

Her er det helt afgørende, at kunderne – særligt de store, offentlige kunder som f.eks. det danske sundhedsvæsen – kan blive enige om at stille de samme krav. Hvis vi køber stort ind sammen, kan vi nemlig opnå gode mængderabatter og sikre leverandørerne lavere omkostninger for deres omstilling til emballager og produkter, der er mere ressourceeffektive.

For nyligt offentliggjorde den danske regering en ny plastikhandlingsplan, og jeg synes, den indeholder rigtig mange gode initiativer. Men mit ønske er, at der sikres ens, generelle indkøbskriterier på plastemballage på tværs af hele den offentlige sektor, og at vi sammen med andre ligesindede lande, som f.eks. de skandinaviske, begynder at købe ind sammen. Det vil give medicobranchen et endnu stærkere incitament til at satse på udvikling af mere cirkulære emballagetyper, og så vil sundhedsvæsenet kunne sende store mængder meget ren plast til genanvendelse – til glæde og gavn for miljøet og økonomien.


Cases