Pressalit

Den danske virksomhed Pressalit er et godt eksempel på, hvordan en mellemstor virksomhed kan udarbejde en simpel og vedkommende rapport på principperne udstukket af United Nations Global Compact.

Den danske virksomhed Pressalit har siden 1954 fremstillet toiletsæder og badeværelsesudstyr til handicappede. Virksomheden har været medlem af United Nations Global Compact netværk gennem flere år og udarbejder således i henhold til netværkets krav en årlig rapport om virksomhedens fremgang på ansvarlighedsområdet.

Pressalits UN Global Compact rapport kan downloades fra Pressalits hjemmeside, , hvor al information om Pressalit findes. Det viser ligeledes, at CSR-arbejdet er prioriteret højt som et koncernanliggende.

Pressalits rapport er enkel og overskuelig. Den starter med en kort introduktion til virksomheden og en udtalelse fra Pressalits direktør. Rapporten fungerer godt, fordi den fortæller om virksomhedens initiativer og fremgang på en enkel og vedkommende måde. Man får indtrykket af, at virksomheden mener det. Direktørens fremtrædende rolle i at sprede UN Global Compact principperne fremhæves gennem rapporten sammen med medarbejdernes ejerskab og engagement.

Rapporten relaterer samtidig Pressalits CSR indsats til den måde, Pressalit har valgt at arbejde med FNs verdensmål. Ud af de 17 verdensmål har Pressalit valgt at lægge særligt fokus på 3 af verdensmålene, som har tæt relation til Pressalits forretning.

www.pressalit.dk/